Brevkasse — 03 februar 2012
Min kæreste kan ikke få rejsning

Kære Joan

Jeg er så frustreret. Jeg har været sammen med en sød sød fyr i 3 måneder, men han kan bare ikke rigtigt få en rejsning, der holder. Jeg elsker ham højt, men et forhold med så mangelfuld sex, som vi har haft, holder jeg ikke til. Han har indvilget i at søge hjælp, men jeg tvivler på, om det vil have nogen effekt. Jeg kan i princippet aldrig forlade ham, da han er manden i mit liv, men på den anden side… hvis det ikke kommer til at fungere, vil jeg hellere trække stikket nu. Det er svært nok i forvejen og jeg har så mange fiaskoer bag mig mht. parforhold. Jeg orker det ikke… skal jeg opgive kampen nu, og sige, jeg har prøvet, eller skal jeg kæmpe videre og ende med at blive endnu mere frustreret end jeg er nu? ´

Mvh
den fortvivlede

Kære fortvivlede
Din kæreste føler sig ligeså frustreret og usikker som dig. Han er ubevidst bange for ikke at være god nok, og at blive afvist af dig, og forladt. Han ville for alt i verden ønske sig, at hans pik ville stå rank og flot hver gang du beder om det, men her har han ingen medbestemmelse. Pikken bestemmer selv, og har sit eget liv. Så snart en pik mærker frygt, usikkerhed og andre anspændte følelser, så siger den “Nej tak…den kan ikke arbejde under de forhold” For at få rejsning og holde den, skal der være et grundlag af ro, afslappethed, tryghed og tillid. Det er der ikke i jeres forhold. Din indstilling er at du vil forlade ham, “hvis pikken ikke snart fungerer”. Han er altså sat på prøve….og jo værre bliver det naturligvis. Du har ligesom den der med at det skal være perfekt før du tør satse….i stedet for at gøre det omvendte: at vælge en god mand, og tage det stille og roligt og lade tingene udvikle sig efterhånden. Du er stresset og bange for at blive forladt, og din kæreste er bange for det samme. Tag en snak om jeres frygt, utilstrækkeligheds-følelse og reaktioner. Lad ikke de følelser ødelægge jeres forhold. Du har fundet en dejlig mand. Pas på det I har sammen. Kærlighed er sårbart og kan så hurtigt blive ødelagt. Den svingende rejsning som din kæreste lider af lige nu, forsvinder så snart han mærker at du har acceperet situationen som den er lige nu.
Vær mild, og glæd dig over den kærlighed I oplever.
Varme hilsner fra Joan

Relaterede artikler

Del med venner

Om forfatteren

Joan Ørting har i dag Danmarks største sexologuddannelse på Christianshavn og i Ribe. Hendes CV er langt og rækker vidt - fra Danmark, til Indien, over London, Holland og hjem igen. Hun er uddannet sexolog, kognitiv terapeut, life-coach, teaterinstruktør og meditationslærer. Joan Ørting har medvirket i flere tv-programmer bl.a. “Hjemmefronten”, “Kom til middag” og “Kender du typen”, “Sexskolen” på TV3 og senest “Jagten på gnisten” på TV2.

(0) Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>