Hej Joan
Min kæreste og jeg har snart været sammen i 3 år, jeg er 22 og min kæreste 28. For min kæreste betyder sex rigtig meget og han ville helst, at vi kunne gøre det hver dag. Jeg har det desværre ikke på samme måde og lige nu dyrker vi sex ca. en gang om ugen. Jeg har svært ved at lægge op til sex, for føler meget virker unaturligt og falsk (hvis jeg fx skal rende rundt på gulvet og lege sex killing) jeg har også svært ved at finde ud af, hvad der tænder mig. Jeg føler mig så kedelig, fordi jeg faktisk sætter pris på den stille, rolige, nære ”mærk efter” sex, og det er jo bare ikke så fedt efter 3 år og min kæreste savner initiativ og fantasi fra min side. Jeg har efter at undersøge alt fra stillinger til sexlegetøj endnu ikke fundet noget som tænder mig. Hvordan kan vi få sat fut i fejemøget igen? Jeg vil gerne dyrke sex noget oftere, men føler mig ikke tændt og ejer desværre ikke den egenskab som min kæreste, som bare kan kigge på mig og så være klar. Jeg synes vores sex er godt og har endnu heller ikke oplevet at min kæreste ikke er blevet tilfredsstillet. Kan man være kræsen når det gælder sex, eller betyder det bare at man er kedelig og fantasiløs??
Kærlig hilsen Den fortvivlede
Kære fortvivlede
Din kæreste er visuel, og tænder på det han ser, og det han forestiller sig kan ske. Du er kinæstetisk og tænder på det du mærker; måden han rører dig på, måden han er nærværende på osv. En visuel person har lettere adgang til lyst og ophidselse. En kinæstetisk person har brug for tid til at blive åbnet i sit hjerte og i sin krop, og her spiller forspillet en vigtig rolle. Når det så sker, er der ingen grænser for hvor længe og dybt erotikken kan vare. Jeg vil foreslå dig at tage initiativ til kæreste-aftener, hvor det er berøringen og den erotiske stemning, der bliver prioriteret. Vent med sexen. Øv kys, berøring, massage og kønsdels-massage, og fortæl ham præcis hvordan du gerne vil berøres. Brug evt. tal-barometeret fra 0-10. Indfør at I sætter tal på jeres nydelse, det er en fin måde at finde ud af, hvad vi selv og vores partner tænder på. Din kæreste kan være ”leder” for jeres næste kæreste-aften og frit bestemme, hvordan forløbet skal foregå den aften, og så fremdeles. På den måde lærer I hvor forskellige I er, og hvor sjovt det er at gå ind i den andens univers, når ens eget også er respekteret.
Alt det bedste til jer fra Joan







Carsten
Kære fortvivlede.
Der er jo mange faktorer der spiller ind når man går fra den første hede forelskelse hvor alt andet i verden er nærmest ligegyldigt bare man har hinanden, og så til den fase hvor det hele blir mere hverdag og seriøst.
Går ud fra i lever sammen, og som sådan er er jo også noget med hvem der tager slæbet i hjemmet (rengøring-madlavning osv.)… Men også hvordan forholder ellers kører udenfor “soveværelset” … Er der tillid/nærhed, føler man sig respekteret og elsket også når det ikke drejer sig om at han skal have sex.?
Får du noget ud af det ? (følelsesmæssigt og orgasme)
Det er ihvertfald vigtigt at få snakket ud om alle de ting, især inden man fx. tænker på at få børn, for der blir der nok at se til.