Hej Joan
Jeg har for 14 dage siden mødt en skøn kvinde, der tænder mig dagen lang, hvilket giver en god erektion, men når vi kommer til at skulle elske, svigter den. Det er meget frustrerende, da vi begge gerne vil have den stiv. Elsker naturligvis at tilfredsstille hende, men hun ønsker jo hele pakken, og hun er jo i tvivl, om hun tænder mig nok.
Hilsen B
Kære B
Du skal lytte til din pik. Den fortæller dig, at du ikke er parat til at penetrere hende endnu. Det skyldes at du ikke slapper nok af til at den kan udfolde sit potentiale. Du er anspændt og glemmer at trække vejret ned i maven, og det giver dårlige betingelser. Når du kan slappe af med din nye kvinde, og der er tillid nok til at du kan være dig selv med hende…lige meget hvordan din pik opfører sig, så er du ved at være der. Lige nu er du ”ude af dig selv”….du har ikke indhentet dig selv endnu, fået dig selv med i dit eget tempo, du er ude og præsterer, og det bryder din pik sig ikke om. Den vil have tid. Tid til at finde ud af hvordan hendes krop fungerer, tid til at nyde nuet uden at der skal ske mere. Måske har din nye kvinde det på samme måde, uden hun selv ved det. Måske har hun også brug for tid til at lære dig at kende, finde ud af om I passer sammen personligt, førend I går videre til samlejet. Giv det tid. Tal sammen om det, og aftal at blive ved med at kærtegne hinanden og være frække, men accepter´ at ”ting tager tid”
Alt det bedste til jer fra Joan






