”Åh nej, hans hænder på mine bryster….nogle tydeligt retningsbestemte hænder på vej ned mellem mine ben….og kysset….. det er et af de dybe, et af de lange…… han vil dyrke sex… ..min krop er nu, i en form for  alarm-beredskab. Den siger: ”FLYGT!”…. ”Jeg må ”spytte ham ud”…hvordan  undgår jeg det hér???…… ”Suk, hvorfor får jeg ikke lyst, som før??? …..Jeg savner ham jo så forbandet meget. Nærheden, intimiteten, jeg savner os…… hvorfor flygter jeg så hver eneste gang?…… Ja, jeg kan som parterapeut stille mig selv spørgsmålet: ”Hvad gør DU for at undgå nærhed i dit parforhold, Jill?”….Åååh listen er lang…..Hvad er der dog galt med mig????”

Vi har hørt det før. I alle dameblade bliver der skrevet omkring det, inkl. løsningsforslag fra  1 -100 og alligevel er det en problematik, der bliver ved med at være der. Manglende lyst til sex efter fødsel.

Personligt kom min kæreste og jeg ret godt fra start, men pludselig blev jeg også indhentet af den omtalte manglende lyst. Det var helt forfærdeligt. Det var en konstant dobbelt følelse af ønsket om nærhed, ømhed og intimitet og en total afstandstagen og lukkethed. Jeg flygtede hver gang kysset blev for langt, nusset for ømt og berøringerne for intense. Undskyldningerne blev mange, distancen større og større, trods længslen efter det modsatte. Jeg følte mig som en fiasko. Der måtte være et eller andet galt med mig.

Men der var intet galt med mig. Tværtimod var jeg helt normal.

Efter jeg fødte optog vi hurtigt sexlivet og gjorde det, jeg tror mange gør. Vi startede, hvor vi slap. Men med tiden indså jeg at det, kunne jeg simpelthen ikke. Vi var forandrede, jeg, og ikke mindst min krop, var forandret. Der var ting vi kunne gøre før, som pludselig gjorde ondt. Andre ting, der før fødslen, ikke var rart, føltes pludselig dejligt. Min lyst blev forstyrret af tremmesengen og min krop kendte jeg ikke længere. Når klokken slog 19.30 var jeg i en tilstand, hvor jeg ikke kunne give mere af mig selv. Hvis jeg gjorde, ”forsvandt jeg”. Al min daglige inspiration fra venner, kollegaer, job og interesser var revet væk og erstattet med ”da da da”, bøvser, prutter og tøjdyr. Jeg fik intet af det, der normalt fyldte mig med energi og lyst. Jeg havde brug for at blive tanket op. Det blev jeg ikke af, at skulle trække i selvsiddende. Ha, jeg kunne ikke engang tage dem på. Mine fingre var så tørre af at skifte bleer, at nylonstrømperne løb, når jeg endelig forsøgte. Men i stedet for at starte på ny, som de ”nye” mennesker vi var og opdage os på ny, fortsatte vi i ”det gamle”, der nu pludselig ikke fungerede. Så forsvandt lysten og jeg følte mig helt forkert. Det var jo mig, der distancerede mig, også selvom jeg savnede min kæreste HELT VILDT MEGET.

Og det er hér, at mange par kan gøre en indsats. Det nytter ikke at fortsætte som før, for intet er som før og det bliver det aldrig igen. I stedet er tiden inde til på ny at lære hinanden at kende, ikke kun som mennesker men også seksuelt. Tage tiden til at starte forfra og give det tid. Være nysgerrige. Sætte tid af – ikke til sex, men til at være nysgerrige. Det kan så være det ender med sex, det er højest sandsynligt, men det er ikke det der skal være målet. Målet er at opdage hinanden på ny og alt det nye dejlige, det bringer med sig.

Af Jill, Psyko –og parterapeut

Tlf.: 6167 7890

www.terapigirudvikling.dk / www.Jillsblog.dk