Single og fri … eller forbandet? Hvordan skal et single sexliv være?
Der er mange stereotype meninger om singler og deres sexliv – og singlerne nærer også selv indgroede opfattelser af, hvad de bør og skal. De to mest udbredte holdninger til singler blandt dem i faste forhold er enten misundelse eller medynk. De misunder det “frie” singleliv, hvor du bare kan tage det lækre skår fra firmafesten direkte med hjem. Pinlige, praktiske omstændigheder eller samvittighedskvaler? Nada. Den anden holdning er den bedrevidende medynk med, hvor omtumlende, opslidende og personligt utilfredsstillende livet uden en fast partner må være. Kærlige hverdagsknus, stabilitet og en permanent skulder at læne sig op ad? Nix, putte. Er du single og kender du selv til disse fordomme? Er du træt af dem, og vil du gerne prøve noget nyt i 2012? Så læs videre og få ny inspiration.
Polyamori – prøv noget nyt i dit single-sexliv anno 2012!
Den gode nyhed er, at der findes en gylden middelvej! Du er ikke tvunget til konstant
at vælge nye korttidspartnere, fordi hverken du eller de ønsker at binde sig i et konventionelt parforhold. Omvendt er du heller ikke pisket til at fortsætte den evindelige jagt på manden/kvinden i dit liv. Den gyldne middelvej hedder polyamori! Poly kommer af græsk og betyder ‘mange’. Amor betyder som bekendt ‘kærlighed’ på latin. Ordet dækker altså over, at du elsker flere på en gang! Som polyamourøs har du flere “faste”, seksuelle kærlighedsrelationer ad gangen frem for en lind strøm af one-night-stands. Du vælger dermed helt bevidst at være i parforhold. Blot er de af en utraditionel og ny type, hvor der er plads til flere. Så stop op og nyd, at du er en moderne single, der har lov til selv at bestemme over sit kærligheds- og sexliv. Som single anno 2012 kan du sagtens gå målrettet efter partnere, som du både elsker, men som du også swinger med i sengen. Finder en af jer en ny, er det ikke nødvendigvis slut på jeres forhold som i konventionelle, gammeldags forhold. I polyamori er det tilladt at udvide sit kærlighedsliv med andre partnere. Din partners nye partner er blot ekstra krydderi og inspiration til glæde for jer begge.
Sæt nye mål og udlev dine drømme i det nye år!
Har du selv tænkt tanken før? Har du fået fornyet lyst til at bryde de monogame bånd og afprøve polyamori? Så gør 2012 til året, hvor du udlever dine drømme. Find de(n) rigtige partner(e), som ønsker det samme som dig! Erotiske, online dating sites er det mest målrettede og velegnede forum til din søgning, da polyamori stadig er lidt nyt og utraditionelt for de fleste. Vi giver dig her nogle enkle råd til, hvordan du kan komme i gang med at udleve din polyamourøse drøm om et “åbent-fast” forhold i virkeligheden:
Find den første partner:
1. Fastlæg overordnet, hvilken slags partner du søger til et polyamourøst forhold.
2. Overvej både seksuelle præferencer og personlige egenskaber, da begge er lige vigtige.
3. Tilmeld dig et erotisk online dating site eller søg på et andet, velegnet forum.
Tag dig tid til at din første partner og lære hinanden godt at kende. Bevidstheden om ikke at være bundet gør ofte, at man kan nyde og værdsætte sin partner endnu mere. Når det er tilladt at være åben, og det ene ikke udelukker det andet, er det slut med mørke hemmeligheder og dårlig samvittighed i dit sexliv. I kan nyde hinanden mere frit og har en gensidig garanti for, at I aktivt har valgt og har lyst til at være sammen.
Find den næste partner:
1. Aftal med din første partner, hvornår det er ok at inddrage en ny i forholdet.
2. Fortæl altid din første partner, når du rent faktisk er blevet forelsket igen.
3. Aftal rammerne for det nye forhold alle tre, så ingen føler sig udenfor eller forsmået.
Polyamori er ment som en berigelse af et allerede godt parforhold, ikke en flugt væk fra et dårligt fungerende sexliv eller forhold. Et harmonisk, polyamourøst forhold kræver derfor helt åben kommunikation og fuld tolerance.
Få dit polyamourøse forhold til at fungere:
1. Lav klare regler: Fastlæg sammen med alle dine partnere rammer og ændringer for jeres indbyrdes forhold.
2. Udvikl jer sammen: Vær åbne over for, hvis dine partnere eller du selv gerne vil gå i en ny retning, forlade forholdet eller finde nye partnere.
3. Hav det sjovt: Husk, at det vigtigste er at dele glæden ved sex og kærlighed med hinanden. Prøv nye ting, men gå aldrig med til noget, du ikke er glad for eller tryg ved.
Et polyamourøst forhold kræver en arbejdsindsats som ethvert andet parforhold. Men glæden, tilfredsstillelsen og friheden ved selv at kunne tage kontrol over dit sex- og kærlighedsliv og nå de mål, du har sat dig, er det hele værd. Så hvis du har den samme drøm, så tilmeld dig et erotisk dating site og find partnere, der også vil prøve polyamori. På C-Date finder du helt sikkert en partner med samme ønsker som dig.






