Af certificeret sexolog og – parterapeut Line Bassøe, www.linebassoe.dk
Det kræver virkelig nosser, når en kvinde skal opsige sin stilling som maskulin. Jeg synes mange af tidens bøger og artikler negligerer, hvor svært det er at smide kontrollen fra sig. Vi er opvokset med mødre, der er kontrolkvinder, og det er hårdt at bryde det mønstre.
Der er flere slags kontrolkvinder
Min klumme handler om kvinden, der har tyvstjålet de maskuline værdier fra sin mand, da forelskelsen var ovre. Hendes ægtemand savner at kunne bestride den maskuline stilling i hjemmet, men den er desværre besat til anden side – nemlig til kvinden.
Meget maskulint
Maskuline værdier er at tænke logisk og klart, at have kontrol over sit liv, ikke at vise følelser, at bestemme kursen i forholdet og at arbejdet kommer frem for alt andet. Der ud over skaber man trygge rammer for sin familie både mentalt og økonomisk med ro og orden.
De maskuline kontrolkvinder kommer altid til tiden, der er penge på kontoen, børnene er i pletfri-tøj, og parforholdet fungerer strålende mht det praktiske, og de er ved-gud-grød ikke hjemmegående!
Når hun vælger at slippe kontrollen, så er det ofte, fordi der sker noget i hendes liv. Det kan være, hun møder en meget maskulin mand, så der ikke længere er plads til, at hun er maskulin. Det kan også være, hun bliver fyret fra arbejdet og pludselig mangler sit mål, eller måske en sygdom lukker op for tårekanalerne, så der ikke er noget valg for hende.
Velkommen til et mentalt helvede
Har du været kontrolkvinde med stort K i kontrol, så er det ikke nok at læse en artikel, hvor der står ”Slip bare kontrollen”. Der er ikke ”bare lige”. Det kræver stort mod at træffe beslutningen, og det er benhårdt at gennemføre processen.
Beslutter du dig for at det, så sig goddag til nogle mentalt dødhamrende hårde måneder, hvor du virkelig skal dyrke din uhjælpsomhed, din sårbarhed og din sødme. Du skal nu overgive kontrollen til din kæreste, tillade dig selv at grine og græde uden grund. Du skal udfordre dig selv med at komme for sent, lade din mand styre kalenderen og selv gå på kursus i strutskørt. Du kommer til at græde, ryste, skælde ud, være passiv og mange andre meget uvante mentale tilstande i denne periode. Giv plads til det og sørg for at have en god og tryg ramme (fx din kæreste og en terapeut) når processen sættes i gang.
Tillad dig glæde og sårbarhed
Når du kommer igennem dette helvede, så bliver livet tilgengæld lyst, lækkert og let. Det er let, fordi du giver dig selv lov til at slappe af og være nærværende. Du tager dig ikke af, andre kommer for sent, fordi du gør det selv af og til, og du lader dig ikke slå ud af humørsvingninger og er ikke bange for din feminine sødme. Det provokerer dig heller ikke, at nabokonen altid sidder på passagersædet, mens nabomanden styrer.
Bagefter får din kæreste lettere ved at være den mand, du i sin tid forelskede dig i. Fordi nu er pladsen med de maskuline værdier ledig i forholdet, og han søger straks stillingen og besætter den hurtigst muligt, fordi dér føler han sig rigtig godt tilpas.
Tilgengæld er der fare for, din omgangskreds af kontrolkvinder bliver forskrækkede over dig og trækker sig væk. Det kan være prisen. Tilgengæld vil du fremover tiltrække kvinder som trives, hvor de er, hvad enten de har flest feminine værdier eller maskuline værdier. Kvinder som ikke bliver bange for dig (og sig selv, men det er en anden historie), fordi du tør.
Den maskuline mand vil elske den feminine sårbare kvinde, og polaritet giver tilmed god sex. God fornøjelse, og tillykke med dit nye liv med feminine værdier, når du kommer der til.
Relaterede artikler
Del med venner
Om forfatteren
(10) Kommentarer
Skriv et svar
Deltag i debatten: Har du været elskerinde?
Jeg prøvede at være elskerinde i ½ år. Det var helt fantastisk. Min kæ
Deltag i debatten: Har du været elskerinde?
Har været der…Er stadig dybt forelsket i ham og det gør ondt...Vi pass
annette lindh
Hej Line
Gå helt ind for det du skiver …..men…..hvad gør vi som ik har en mand til at planlægge og styre det hele ???? der var ik noget jeg heller ville end at leve som blød og kvindelig men så banker virkeligheden på med unger der skal i skole og alle de planer der skal overholdes for at være en del af det her samfund….. så hvad gør vi der ik lige har en til at tage over ?????
HJÆLP
mvh Annette
Line Bassøe
Kære Annette
Det kan også lade sig gøre. Hvis du tillader dig selv at være i sin feminine essens. Jeg har flere single-kvinder hos mig, som lidt efter lidt smider kontrollen og tør lade det maskuline falde.
Jeg tror ikke det er hverken nemmere eller svære at gøre det i et forhold, da der har risiko for at fastholde sig selv i et mønster i forhold til manden og omvendt. Det handler om at turde – for det er en hård proces. Jeg vil dog altid anbefale at gøre det med en terapeut ved hånden, så du har støtte til processen. Det er vigtigt at turde være i processen, selv om det er hårdt. “Målet” er nemlig også “processen”, og det vil være en ny tanke for den maskuline kvinde, hvor mål er vigtigere end proces.
Kærlige tanker til dig
Gitte
Kære Line.
Hvor er det bare godt skrevet, og hvor er det bare svært at efterleve.
Knus
Line
Kære Gitte
Tak for rosen, og JA du har ret
Knus til dig
Lisbeth
Jeg kan ikke gennemskue, hvad og hvem du egentlig taler om.
Taler du om kvinder med et sygeligt behov for kontrol – og kontrol over hvad? Sig selv og sit eget liv alene – eller kontrol over både sig selv, børnene, manden etc? Der er forskel på at have kontrol (over eget liv) eller være kontrollerende.
Jeg forstår slet ikke, hvorfor du synes at opfatte “feminin sødme” som en kontrast til kontrol.
Nogle af de mest kontrollerede og/eller kontrollerende kvinder jeg kender bruger netop “feminin sødme” til at kontrollere!
Når du skriver om “kontrolkvinder kommer altid til tiden, der er penge på kontoen, børnene er i pletfri-tøj, og parforholdet fungerer strålende mht det praktiske, og de er ved-gud-grød ikke hjemmegående!” tænker jeg straks på Maude fra Matador. Meget feminin tudetøs, neurotisk og hjemmegående.
Eller det ekstremt feminine, perfektioniske kontrolfreak Bree Van de Kamp fra Desperate Housewives
Kontrolkvinden kan være ekstremt feminin!
Hun kan være maskulin.
Den ekstremt maskuline mand har jo heller ikke nødvendigvis kontrol over ret meget, men kan meget vel være ekstremt impulsiv og “lade stå til”.
Mvh. Lisbeth
Line Bassøe
Hej Lisbeth
For mig er det det “feminine” ikke i kontrol, og hvis man bruger “den feminine sødme” til at kontrollere, som du skriver, så er det for mig “maskulint”. Fordi så er der et mål med det, hun gør.
Den feminine energi har ikke noget mål, det går op og ned og frem og tilbage, hvor i mod det maskuline har et mål, og styrer direkte mod det.
Venlige hilsner fra Line
Michelle
Tak for et godt indlæg som gav mig noget selvindsigt.
Jeg har altid været stolt af min maskuline side, og er det til dels stadigvæk, men jeg mistede en stor del af den helt ufrivilligt pga. en flytning der tvang mig til at være hjemmegående husmor i tre år. Før da havde jeg fuldtidsjob, sport, formandspost, fritidsjob og et væld af interesser og det hele blev næsten revet væk. Pludselig gik jeg og småtudede uden grund, over tåbelige tegnefilm og absolut ingenting. I bund og grund havde jeg det jo rigtig godt og kunne tillade mig at slappe af og hygge med mine unger, men hold op hvor var det hårdt!
Jeg følte at mit liv var formålsløst.
Nu hvor vi er flyttet tilbage og jeg er ved at generobre noget af min maskulinitet, har jeg alligevel lært at give lidt slip på nogle af opgaverne, så min mand også kan få lov at være med. Og hvor er det skønt ikke at have ansvaret for alting!
Kontrolfreaks fortjener at lære at give slip – “selvgjort er velgjort” betyder ikke nødvendigvis at andre ikke også kan gøre det lige så godt, de skal bare have en chance
Line BassøeLine Bassøe
Kære Michelle
Det har formentligt været en drøj omgang, du har været igennem. Jeg ønsker dig mange gange tillykke med processen, og kærlige feminine tanker, Line
Liselotte
Jamen du godeste! Jeg er jo helt forkert som kvinde, og jeg vidste det ikke engang.
Jeg har et job jeg elsker, som indebærer at jeg tænker logisk og tilligemed er både beslutsom og handlekraftig. Og det passer fantastisk godt til mig, for det er min S_A_N_D_E natur at være sådan.
Er der virkelig en “rigtig” måde at være kvinde på? Jeg har overhovedet ikke noget behov for at være en lille, fnisende, blomsterarrangerende, lejlighedstudende pige, men trives rigtig godt med min version af kvindelighed. Tilmed skal siges at jeg er meget lykkeligt gift med en dejlig, maskulin mand (som i øvrigt påstår at være overmåde lykkelig sammen med mig) på 11. år.
Jeg siger ikke op. Jeg siger mere, tak. Og påstår at min version af kvindelighed er fuldt ud lige så feminin som den en følelsesladet, ulogisk rodesøster kan præstere.
Heidi
jeg undre mig over hvem der har besluttet hvordan du skal være for at, være en rigtig kvinde/mand?
Det vil da være at gøre vold mod min natur, ikke: at tænke logisk, tage ansvar og være ansvarlig, være handlekraftig og beslutsom. Er det ikke ok, som kvinde at, have spids kompetanser, eller skal vi lade som om, at manden altid ved bedst, for at være feminine. Har mænd da virkelig så lav selvværd, at de kun kan flirte med en kvinde, hvis hun er mere uvidende end ham på alle områder, og ikke har en selvstændig mening/holdning til noget?
Jeg vil have lov til at, være den kvinde, som jeg er. Med alt hvad det indebære, og blæser på hvad nogle har bestemt er feminin/maskulint.