Ok, så handler forsiden om singlestatus og hvad er der nu lige galt i det ? 

 http://vip.tv2.dk/article.php/id-29099661.html?forside

 Måske er der mange der som Kira, ikke bryder sig om det. 

 Men for os rygere, er det jo en hel kultur at stå ved os selv. 

 Vi skriver, siger, antyder osv. altid at vi er rygere, for ellers får vi et møgfald af omgivelserne. Egentlig er det også meget rart at få luget lidt ud i mængden. 

 Sidst tænkte jeg da; hold da op hvor ville det være rart, hvis man også skulle krydse af om man tager hormoner, speed, coke eller andet og om man kun er festjunkie, eller kun tager hormoner i bestemte perioder af livet, eller altid. 

 Det samme gør sig jo gældende for gifte mænd. Det ville da være rart nok, hvis de sagde det i byen og beholdt ringen på. Det samme gælder de svin, der har en kæreste, men bare lige holder sig opdateret for at se om de kan få "noget bedre". Personligt mener jeg jo slet ikke at de har fortjent noget. 

 Men for os andre, ville det være rart om de som rygerne, havde lidt mere selverkendelse og så disse ting som egenskaber andre mennesker kunne tænde på eller tænde af på.

Lægge kortene på bordet, til fordel for omgivelserne, så ved man hvad udgangpunktet er og man kan med det samme sige, at det kan jeg, eller kan jeg absolut ikke, leve med. 

Men sådan er vi så forskellige. Måske er det bare sådan, at når man i forvejen  tilhører en gruppe, der forventes at være ligefremme omkring sig selv, så er det svært at forestille sig det modsatte, som Kira fremstiller det. 

 Men hvad synes i. Skal vi putte med tingene, eller give fanden i, hvad omgivelserne mener og på den måde, spare meget god tid, ved at acceptere vores "status" i livet ? 

Det er så moderne at sætte folk i kasser - men hvad hvis man er ryger OG single.... hvilken kasse tilhører man så??

Det er ævleri - man er hvad man er - og det skal man være stolt af - eller forsøge at ændre.

 

Skarpt svar !

Tror nu mest det er kommunen der har de problemer du omtaler. For man kan da ikke f.eks. være psyksisk syg og have et arbejde ? Næh, man kan komme igen, når man er blevet arbejdsløs, så går turen til jobcenteret efter det obligatoriske stempel og så kan de hjælpe dig !

Selv drømmer jeg nu om mangfoldigheden, så længe man bare kan rumme sig selv i det og være ærlig omkring det. For det er jo surt show at få af vide af lægen, efter en detaljeret beskrivelse, at han TOG hormoner, selvom han sagde han ikke gjorde, samt at der i så fald er risico for diverse sygdomme, som man ellers ikke ser så ofte.

Mest derfor min tanke faldt over disse ting en dag...........

Men jeg synes det var et fedt svar

 

 

 

 

Så var svaret her også.

http://ekstrabladet.dk/sex_og_samliv/article1310688.ece

Det er bare sådan nogle platfugle, der kopierer andre og forsøger at være det, de tror andre gerne vil have, jeg skal undgå. For de gør det jo over for alle, forsøger at være som det de tror folk vil have de skal være, fremfor at stå ved sig selv, eller ændre det de ikke kan lide ved sig selv. I stedet for at leve højt på, at andre skal kunne lide dem.  Ingen kan lide dem, når man opdager, at de ingen karakter og personlighed har og lyver hele tiden. Eller at de bare spillede komedie, fordi de ikke turde stå ved sig selv.


 Jeg burde have gennemskuet den sidste, da han sagde, at han ofte bare sagde noget, for at gøre folk tilpas. Det kunne jeg aldrig drømme om og jeg kritiserede det også, men tråden løb lidt ud. Så det var ironisk nok, omtrent den eneste sandhed han fortalte om sig selv.

Nyeste debat omhandler at folk er blevet sure over, at jeg har konfronteret dem med nogle ting. Så har de ligget og sladret, fordi jeg sagde at flere mænd inde for det sidste års tid, havde været sådan nogle deletyper. Jeg synes det er klamt at dele, min drink, min mad, at få hældt te op, når jeg blot har bedt om kanden og blev irriteret over, at han hældte mere te op end jeg selv ville have gjort, at vi skulle dele serviet til skræller osv. FØJ altså. En mand spørger hvad jeg skal have at drikke og han køber en drink med to sugerør. Det kan jeg ikke tage. Så nu hvor det blev for meget, pladderromantik, selv i arbejdet måtte jeg reagere. Mine kærester og jeg, kunne ikke drømme om, at dele noget på den pladderromantiske måde, så hellere undvære én bøf og købe noget billigere. Det endte med, at en tog pis på mig, og snuppede mit brugte tebrev, og dermed en debat omkring at de ikke troede på, psykologien lå i handlingen. Nej, den lå i personligheden, som jeg jo ikke kendte. Men det passer ikke. For hvis man er gået bag om ryggen på folk og har fået informationer og dernæst stjæler mit te-brev på den konto, så har man vist, at man psykologisk set har en trang til at hævde sig over for mig, på den måde, hvilket bunder i mange ting, men mest af alt, lavt selværd og angst for konfrontationer. Et sundt menneske ville ikke chikanere et andet menneske, fordi der måske var lidt gruppepres. Det ville vide bedre. Derfor siger handlinger alt om mennesket. Samt at min terapeut godt kan forstå, at jeg vil have mit "eget", for det er udtryk for usikkerhed fra de mænd, der søger at omklamrer kvinder ind i deres verden, på den måde.

Men altså, fra at stå ved sig selv, kunne rumme sig selv, til tebrevet og tilbage igen til selve handlingen, der afslører årsagen/trangen. Puha.....

Rigtig god dag derude. Jeg skal også passe på mig selv og geare lidt ned, så jeg kan få tid til, at få sidste negative oplevlese bearbejdet ordentligt.  For jeg kan stadig ikke håndtere, at deres motiv er svage kvinder, de kan lokke til hvadsomhelst, og gøre en til en del af deres verden, uanset hvor ulovligt og klamt det er, bare ved at invitere en ind og køre deres ræs, så man pludselig bliver en del af noget, man bestemt aldrig havde tiltænkt at være en del af. Fy for den lede, livet er tit ondt.

Men...  livet går videre må vi da håbe....


 

Så jeg tænker vel egentlig på, at hvor møder man mennesker, som ikke hverken stalker, opfordrer til, eller betaler andre for at gøre det for dem.

Ordentlige mennesker, som behandler hinanden pænt og som tør udvise et minimum af tillid til sine omgivelser, hvor pointen er at sige fra, fremfor at gå bag om ryggen på folk, for nu at være helt sikker.

Som min veninde sagde, hvorfor mødtes i ikke på en cafe. Jamen, hvis han ville slå mig ned og voldtage mig, kan han da bare følge efter mig, hjem fra cafeen. Jeg er trodsalt glad for at vi mødtes hos mig, ikke hos ham, fordi jeg følte mig mere tryg i mit eget hjem og i hvert fald, var sikret mod de katastrofer, der set i bakspejlet, kunne være opstået i den omvendte situation, hans hjem.

 Hvorfor skal man mistænke alle for alt ? Tillid er noget man gør sig fortjent til og hvis ikke man gør det, slutter det.

Undgår mennesker som ikke elsker at træde på andre, fordi de selv er blevet trådt på, uden at magte at sige fra, ofte i misforsået omsorg til omgivelserne.

 Det er ikke så nemt at omgåes andre. Jo mere jeg har været alene, jo sværere bliver det også, fordi min verden og mit liv, efterhånden heller ikke ligner andres og heller aldrig kommer til det. Det er et stort privilegie, at kunne gøre op med alle de pligter og forventninger, man ikke gider leve op til og som ikke siger en noget. Men det er meget svært, at forklare til andre og altid sætte grænser, for ikke blive trukket ind i forventninger, om dit og dat.

For mig handlede ensomhed også om at erkende at det var det jeg var, både over for mig selv og andre, hvilket jeg selv har bidraget med, til min ressourceprofil, hvor det står nævnt, samt hvad jeg gør for at løse det.


Så det er ikke så nemt. Langt lettere at være single.  Men det kunne være rart, som minimum, at have flere venner, der der ikke føler sig kasserede, hævngerrige og andet, der gør, at de ofte kører deres lave selværd af på mig, som prøver at bygge mit eget op, så jeg kan få mere ro i sindet især omkring præstationer, som jeg ynder at flygte fra. Det er temmelig fustrerende, for alt arbejdet bliver i så fald, til en dobbelt flugt, både fra omgivelserne og præstationerne, som i den grad forstyrres af det der omhandler omgivelserne.


 Måske er dette heller ikke det rette forum at spørge i, men det kan da være der sidder nogle derude, som ved hvordan jeg fremadrettet, kan blive bedre til, at se klart, helt fra start, så jeg ikke bruger en masse tid, fordi jeg ikke erkendte, at de småting jeg irriterede mig over, faktisk var store røde lygter der lyste som sagde stop nu, det her kan kun gå galt.

 hvad gør andre, nu vi taler om det man ændrer på, heller aldrig lykkedes. Det føles mere som om, man suser lige igennmem, fordi det er svært at stikke lidt ud, uden at blive offer for at "gruppen" føler sig truet og så står man igen alene.

Ok, så søg ikke ind i grupperelaterede ting. Men hvor ellers møder man mennesker ? 


???