så sidder jeg og børn i et lille hus, efter manden skred,helt alne og tankerne flyver konstant afsted i mit hoved. har fået indrttet huset på mindre end en uge for børnene fortjener et hjem. for mit vedkommendne findes der ikke en lykkelig skilsmisse fr jeg elsker og savner min mand voldsomt meget han siger han ikke vil sepreres eller skilles men at vi skal bo hver for sig og det ændre han ikke på foreløbig, siger han, men han mener der er chance for vi kommer til at bo sammen igen. jeg er 42 år og føler mig mildest sagt til grin han skred med alt indbo og lod mig og børn tilbage med et minium af alt, og vil gerne vi er sammen når han har tid og lyst det forstår jeg ikke. han siger han elsker mig men i min verden behandler man ikke andre på dn måde hvis man elsker hianden, hvad gør jeg ? børnene kan ikke forstå noget af det her og de er præget af det de skiftes til at være sure , kede af det og tavse eller rasendne , de er 9 og 12 år.

vi var til parteraput en gang sikken en fiasko til 850 kr. vi fikintet vi kunne bruge kun hvad vil i gøre, hvad har i lyst til, og hmm..  jeg har sagt at jeg har et krav om at vi skal gå til terapi så vi kan lære at tale sammen istedet for at skændes over bagateller, det vil han godt men problemet er han aldrig har tid til det, jeg elsker min mand lige så højt som den dag vi blev gift, men er ved at miste kampgejsten for at kæmpe, hvis jeg ikke ringer eller smser blir han sur og siger jeg er ligeglad med ham eller jeg er sur, uanset hvad kan jeg ikke gøre det rigtige, hvad gør jeg galt ??  jeg har fået psykiske problermer af alt det her og går til psykiater, hvilken han siger at jeg går til psykiater og selv lukker op og det blir sagt med hån, men gør jeg det ikke tror jeg ikke jeg overlever, hele mit liv har jeg fået at vide jeg er en fejltagelse, en skuffelse, og har været til besvær når man har hørt det hele sit liv fra da man var lille så ender man med at tro på det. er det så forkert at jeg bare vil elskes at holdes af ?

familie og venner har alle en menning, nemlig jeg endnu engang er en fiasko, hans venner mener han bør droppe mig for så skal han jo ikke tage hensyn når de går på druk, det skal siges han drikker hver dag og i weekender er den helt slem det samme gælder hans sprog overfor os.

jeg har abselut ingen hjælp nogen steder fra,jeg er helt alene med børn og hund, og jeg er ensom og savner et normalt liv. jeg har altid støttet ham sørget for børn, hus, have,rengøring, indkøb, mad og dyr, og nu sidder jeg bare og skal vente på hvad han vil igen, som alle de gange han har været utro, jeg er et fjols ved i vil sige men føler mig bare intet værd.

 

Hej igen

"om der er noget forkert i, at du bare vil elskes og holdes af" ????

Ja og nej !

Der er ikke noget forkert i det som sådan, det ønsker vi vel alle, omend i gensidig forstand, men der er noget galt i, at du tror du kan kræve det, fra en mand som ikke elsker dig. 

I din verden behalder man ikke mennesker man elsker sådan som han behandler dig. 

SÅ SØG DOG FOR FANDEN OM DEN SKILSMISSE NÅR HANS HANDLING FORTÆLLER DIG, LIGE OP I DIT GLATTE ANSIGT, AT HAN ER BEDØVENDE LIGEGLAD MED DIG !!!

De fleste mennesker er altså nødt til at arbejde med deres selværd og traumer før de kan begynde at elske  og blive elsket. For det sådan, at mennesker der elsker sig selv, er mere attraktive end mennesker der ikke gør. 

Det er ligegyldigt om han vil skilles. Den eneste grund  til at han ikke vil det, er at han nok skal af med en "slat" penge til dig og dem sparer han så nu og bruger på andre damer. DET ER DINE PENGE HAN LÆGGER I ANDRE DAMERS LOMMER/HJEM osv.

Kræv din ret. Du skal bare sende en skilsmisse ansøgning ind uden hans underskrift og så  bliver i helt automatisk skilt på et tidspunkt og får en tvungen bodeling m.m. selvom det tager lidt længere tid. MED MINDRE de accepterer at grunden til at han flyttede var utroskab. Den bliver lidt svær for ham at forklare, så er der nok en lidt anden procedure.

http://www.advokathusetbredgade.dk/hvordan-bliver-man-skilt.6

Synes du skal søge efter skilsmisseadvokater og ringe og høre dem ad, hvordan du griber det an. Selvom han så pludselig er villig til at gå i statsamtet, så skal sørge for at en uvildig deler boet imellem jer, så han ikke tager dig røven på dig, for en masse værdier, du muligvis ikke har kendskab til. Hvem ved om i ejer et ekstra hus, eller en lejlighed et sted med stor friværdi osv. som en af hans elskerinder er indlogeret i. Du skal bare være fuldstændig sikker. Der kan være så meget du ikke ved noget om.

Han behandler dig som en hund. Før du begynder at kræve fra en mand, at han behandler dig, som du ønsker at blive behandlet og giver dem der ikke gør, et los bagi, ja lige så længe vil det fortsætte. 

Så som jeg plejer at sige. Det er dit valg. 

Denne gang synes jeg du skal vælge noget andet, end det du har troet på, i så mange år. Uanset hvad omgivelserne siger, så kys dem pænt farvel, hvis ikke du får den behandling du selv betragter som kærlig. 

Pøj pøj og tillykke med huset. Det er stærkt gået, men du kan blive langt stærkere endnu. Så se nu at slippe af med den ubehagelige "stodder" og komme videre med livet. 


 

 

 

 

Hej!!!

Sikke en redelighed du sidder midt i sammen med dine børn... ikke noget at sige til, at du er ved at miste modet... men for pokker, det nytter bare ikk noget...

Børnene er kede af det fordi de er blevet forladt af deres Far, som du er blevet forladt af din mand... svigt er en ting vi alle bliver udsat for i mindre eller højere grad... men i princippet er det hårdest for børn... de har jo oftest ikke valgt selv... hvilket de færreste voksne vel egentligt heller ikke har...

Min mening om det hele er meget kort... du skal løsrive dig fra den mand... hvordan du vælger at gøre det er op til dig... men han er ikke god for dig... og har også meldt helt klart ud, at han ikke vil dig...

 Han trækker sagen i langdrag og du blir mere og mere frustreret og det slider dig op... også fordi du oplever dine børns følelser helt tæt på... i modsætning til ham, han er jo skredet...

Op med hovedet... han er klart ikke den rette for dig... og viser nogle personlighedstræk, der absolut ikke er særligt positive... tror ikke du skal forvente han nogensinde ville kunne bidrage med noget til jeres ægteskab... dvs det hele hænger på dig og han ville altid påberåbe sig retten til at brokke sig og få dig til at føle, det hele er din skyld.... no way... man er to om at blive gift og også to om at fucke det op igen... vi laver alle fejl... forskellen ligger i om du lærer noget af dine eller ej...

Held og lykke med at finde dig selv... og få luget ud i de mennesker, der ikke vil dig det godt... det vil uden tvivl være til dit eget bedste og ikke mindst til dine børns... du er nødt til at være ovenpå for at kunne håndtere at de ikke er det... og for at kunne hjælpe dem til at komme ovenpå igen....

Kram og tanker fra mig...

hvor er Joan ? læser hun noget af alt dette herinde ?

hej igen, i er min livlinje herinde.. det går bare slet ikke det her, jeg trives ikke og bryder mig ikke om at bo her,manden vil stadig ikke skilles han vil vi er gift og vi kan komme på besøg hos hianden og et har jeg slet ikke lyst til for det fungere ikke for mig eller børn. jeg hader dette liv at skulle stå til rådighed, at være stand by mens han er på div. festivaller , han er 42 år og ter sig som om han er en ung fyr på 20, er sur og modbydelig i sit sprog når jeg forlanger svar ang. fremtiden, jeg må ikke besøge venner for sæt nu de siger noget eller jeg vil få en god dag. gosh... jeg orker ikke denne kamp konstant med at bevise jeg elsker ham mens han har travlt andre steder, han siger jeg ødelægger hans og hans børns liv hvis jeg søger børnepenge og hutstrubidrag for så har han joikke råd til at føre sit luksus liv. hjælp mig denne gang hvad skal jeg gøre ? finde mig i det eller få skilsmisse for jeg kan ikke mere nu jeg er helt dernede hvor selv rotterne har det godt i forhold til hvad jeg har, det er et rent helvede og mere til jeg er glad for jeg har to dejlige bøen ellers havde jeg sagt farvel.

 

Hejsa

 En virkelig trist historie - som jo dog altid har to sider!

Nu hører vi jo kun din version - og jeg kan derfor kun ud fra denne sige: KAN DU SÅ FINDE DEN SELVRESPEKT OG BLIVE SKILT I EN FART!

Du fortjerner et værdigt liv hvor du respekterer dig selv. Han fortjener dig overhovedet ikke og du har et langt og forhåbentlig lykkeligt liv foran dig. Der er mange andre mænd derude, som forstår at behandle kvinder ordentligt - og som kan gøre dig glad.

 Dine børn vil trives bedst, hvis DU også trives - hvilket du jo bestemt ikke gør nu, ved at lade dig misbruge og trædes på. Tag førertrøjen på, kræv den skilsmisse - og GENNEMFØR processen - uanset hvor meget han hyler, skælder ud, bagtaler dig osv. For i bund og grund har han jo selv valgt dig - og børnene fra - og han fortjener Jer overhovedet ikke.

Så det kan KUN gå for langsomt med at vise dig som en kvinde som IKKE vil finde sig i at blive trådt på!!!!!

Håber virkelig for dig at du tager dig sammen og ikke tænker på hvad andre tænker om dig - for uanset hvad, vil nogle mennesker dømme dig. Men lev med det - du er dig selv og dine børn nærmest!!!

Mvh

Chris