Konferencesal
Som medlem af Factory Group har du mulighed for at benytte vores fantastiske konferencelokale i Villa Wilder, til en reduceret pris. Stedet er velegnet til konferencer, kurser og events. Så hvis din virksomhed af og til, har brug for lidt større rammer, så er en kontorplads i Factory Group en optimal kombination af kontor og konference.
HVIS DU VIL VIDE MERE
Kontakt
Jakob Olrik, Overgaden Neden Vandet 45,1414 Copenhagen K, Tel: 20 97 47 80 eller på adm@factorygroup.dk
Kontor på charmerende Christianshavn
Kontorfællesskabet Factory Group ligger i to pakhuse fra 1799, midt i det gamle charmerende Christianshavn. 25 kontorpladser i Overgaden Neden Vandet med udsigt direkte til kanalen og 25 kontorpladser i Wildersgade tæt på de mange caféer.
Lokalerne er smagsfuldt istandsat, fremstår lyse, åbne og er i høj grad præsentable. Dei alt 50 pladser er fordelt på 750 m2 med fælles mødelokaler, hyggehjørner, vaskefaciliteter, bad, frokostkøkkener, frugtkurve, aviser, økologisk The og kaffe.
Hver plads betsår af et stort skrivebord, god kontorstol, lampe, aflåselig skuffe og hylder.
Yderligere er der et stort konferencelokale med plads fra 10 - 160 personer, velegnet til kurser, konferencer eller events, som kan lejes.
Factory Group arbejder ud fra devisen om, at netværk er nøglen til succes. Derfor har vi skabt et kontorfællesskab, hvor du/I kan omgås dygtige, kreative og mulighedsorienterede kollegaer. Et sted hvor mennesker mødes og idéer bliver realiseret. Hver anden måned holder vi fernisering og fredagsbar for alle medlemmer af Factory Group.