Chefmentor Lars Juul
Lærer på Joan Ørtings sexologuddannelse og parterapiuddannelse
Praksis i Roskilde (sexogpar.dk) lars.juhl@sexogpar.dk
Afholder kurser for par og behandlere i udlandet.
Sex Counsellor, Humaniversity i Holland
Sexolog og Parterapeut, Joan Ørting
AUM Leder (Dynamisk meditation aummeditation.dk )
Foredragsholder, underviser og brevkasseredaktør (skilsmisseklar.dk)
Har altid arbejdet med mennesker både som Ingeniør og 25 år i Forsvaret som officer.
Lever i Parforhold med sammenbragte børn og har en passion for Argentinsk Tango.
Christian Grønbo
Mit navn er Christian Grønbo og jeg er 35 år. Jeg er født og opvokset i midtjylland, men har de sidste 5 år boet på Nørrebro i København. Til daglig arbejder jeg som miljøterapeut på en behandlingsskole for diagnostiserede børn. I fritiden bruger jeg mange timer på musik og andre kreative ting. Jeg er glad over at have taget uddannelsen som sexolog, og det synes virkelig at have båret frugt, både på min arbejdsplads og som privat terapeut. Terapien i vores mentor gruppe har været meget givende på mange forskellige områder. Derfor ønsker jeg at dele ud af mine egne erfaringer, samt at give nye studerende et trygt og tillidsfuldt rum, hvori de kan finde frem til netop den terapeut, som de ønsker at blive.
Katrine Berling
Katrine Berling er sexolog og parterapeut med speciale i den kvindelige seksualitet. Katrine tilbyder orgasme træning for kvinder. Orgasme træning er et coaching forløb, der foregår i trykke rammer, og gennem samtale og hjemme opgaver, hjælper hun kvinder til at få et bedre sexliv, slappe mere af under sex, nyde sex, elske sex, får orgasmer, og sidst men ikke mindste elske sig selv. Samtalerne er personligt, over telefon eller via skype. Samtidig holder hun mange foredrag. Katrine der er uddannet fra Joan Ørting, rejser derudover flere gange til USA for at hente ny inspiration hjem til Danmark. Læs mere om Katrine her katrineberling.dk
Line Bassøe
Er uddannet sexolog og parterapeut og har par i terapi samt individuelle. Afholder workshops for blandt andet sammenbragte familier. Er sexologen i “Vinbonden og sexologen præsenterer Amodea.dk”, hvor vi holder foredrag for firmaer og private. Arbejder for Joan Ørting blandt andet med optagelsessamtaler til sexologuddannelsen og parterapeutuddannelsen. Brevkasseredaktør på Alt om børn.dk samt fast skribent på Karrieremor.dk og joanoerting.dk. Har klinik i Hillerød, Hellerup og på Østerbro. Læs mere på linebassoe.dk og amodea.dk
Kirsten Handberg
Jeg er uddannet cert.sexolog fra Joan Ørtings Sexologuddannelse. Jeg har foruden at være mentor på Sexologuddannelsen egen praksis med lokaler centralt i København. Derudover er jeg engageret inden for det sociale område. Mine kerneområder inden for sexologien er selvværd & sexværd, grænser, manglende lyst, den rette partner, kærligheds- og sexafhængighed og seksuel udvikling. Det giver mig så meget glæde at konstant lære om vores seksualitet og hjælpe mennesker med at få et godt, sundt og dejligt seksualliv – alene eller med andre. Læs mere om mig og min praksis på kirstenhandberg.com
Lasse Grandjean
Jeg er født i 1970, har to store børn (fra 1994 og 1996) med Bernadette, som jeg har været sammen med siden 1992. Jeg har arbejdet som underviser gennem de sidste 15 år, bl.a. med utilpassede unge i Ballerup og Roskilde kommune. Har praksis i Viby ved Roskilde, hvor jeg tilbyder individuel- og parterapi, coaching, sparring og rådgivning. Derudover holder jeg foredrag og underviser på skoler, private institutioner og –erhverv. Jeg tager også ud i forbindelse med arrangementer som f.eks. polterabends. Læs mere om mig på terapibutikken.dk
June Nørgaard
Jeg blev selv uddannet sexolog og parterapeut for små 2 år siden og har siden etableret mig som terapeut både i enkeltterapi og parterapi. Jeg er derudover ansat hos Kolding Kommune hvor jeg er tilknyttet belastede enlige mødre som har anbragte børn. Ud over dette læser jeg psykologi på Odense Universitet. Jeg har for nylig åbnet et sundhedscenter i Vejen, hvor vi har fokus på det allervigtigste her i livet; Livsglæden! Vil du vide mere kan du finde mig på www.livsglædehuset.dk
Derudover er der en række andre veluddannede mentorer tilknyttet uddannelsen.






