Uncategorized — 01 januar 2012
Været gift med bøsse i 25 år

Kære Joan

Jeg har indtil for 3 år siden været gift med en bøsse, som har vidst besked i samtlige 25 år, men som ikke mente, at jeg behøvede at få det at vide. Da jeg blev skilt, var jeg så naiv at tro, at jeg nu skulle have mit gode gamle sexliv tilbage, men jeg må desværre erkende, at markedsværdien på kvinder over 50 år er stærkt faldende. Desuden er jeg flyttet på landet, hvor der kun findes små, bange mænd, som slet ikke forstår, hvad det handler om. Dertil kommer, at jeg er stjernetosset på min ex, fordi han har holdt mig for nar i så mange år. Jeg kan slet ikke tale med nogen om hans bedrag af hensyn til vor fælles teenagedatter, for jeg mener ikke, hun skal høre om hans seksualitet ude i byen. Det må han selv fortælle hende.

Hilsen MO

 

Kære MO

Du er stjernetosset på din eksmand, fordi han holdt sin seksualitet skjult for dig i 25 år. Hvor mange år synes, du at din datter skal holdes hen? Jeg synes, at du skal sige til din eksmand, at hvis han ikke fortæller hende sandheden inden for den næste måned, så vil du selv fortælle hende den, så du kan komme videre med dit liv. Jeg tror nemlig ikke du møder en ny god mand, førend du frit kan fortælle om dig selv og invitere andre mennesker ind i dit liv. Du holder stadig på facaden, og er lukket i frygt for, hvad andre evt. vil sige til din datter, når hun er i byen. Det er desværre ikke den form for adfærd, der får mændene til at stå i kø udenfor dit hus. Det er åbenhed der får dig til at stråle og tiltrække andre, og glæde naturligvis, men så længe du er vred og bitter og lukket, møder du ikke den flotte landmand, som jeg ellers ser en del af på landet, hvor jeg bor.

Mange knus fra Joan

Relaterede artikler

Del med venner

Om forfatteren

Joan Ørting har i dag Danmarks største sexologuddannelse på Christianshavn og i Ribe. Hendes CV er langt og rækker vidt - fra Danmark, til Indien, over London, Holland og hjem igen. Hun er uddannet sexolog, kognitiv terapeut, life-coach, teaterinstruktør og meditationslærer. Joan Ørting har medvirket i flere tv-programmer bl.a. “Hjemmefronten”, “Kom til middag” og “Kender du typen”, “Sexskolen” på TV3 og senest “Jagten på gnisten” på TV2.

(3) Kommentarer

  1. avatar

    Hej Joan jeg er en kvinde på 33 snart 34 år, som har et meget stort sex behov. Mit store problem er at jeg har så fandens svært ved at få orgasme. Der er da ingen problemer når jeg selv udfører arbejdet, men ville så gerne opleve at min dejlige kæreste kunne give mig det. Min kæreste har ingen problemer med at holde fadst på tålmodigheden og vi udforsker da også stort med dildoer med vibrator og det nyeste der er kommet på marker. Håber virkelig du kan hjælpe mig med et godt råd eller flere for det gør mig virkelig frustreret, ked. Mvh julle

  2. avatar

    Kære MO.

    De handels værdi er ikke faldet, men du har bare ramt nogle forkerte, vi er mange der søger lige som dig.
    Ja vi er del mænd, der har gode hensigter, med de Kvinder, der gerne vil opleve mere. Knuss Poul

  3. avatar

    Kære MO.
    Som Poul skriver så er der mange der søger en kvinde som dig!, og det er ikke kun mænd på samme alder.
    Jeg tænder f.eks. på kvinder i din aldersgruppe, og jeg er kun 18 ;)
    Held og lykke fremover! :)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>